Den nye CEO Felix Overbeck skal fuldføre ambitionen om fortsat vækst på det europæiske marked for den uafhængige service leverandør på vindmøllemarkedet.
24. april 2017
Tyske Felix Overbeck er udpeget som ny direktør for Connected Wind Services A/S. Den danske virksomhed er et af Europas førende uafhængige serviceselskaber på vindmøllemarkedet med afdelinger i Danmark, Sverige og Tyskland. I 2016 blev Connected Wind Services overtaget af det store, tyske energiforsyningsselskab EnBW, Energie Baden-Württemberg AG.
Felix Overbeck, som er maskiningeniør med en diplomuddannelse i produktionsteknologi, har en mangeårig, succesfuld karriere i forskellige brancher bag sig, og har solid erfaring med ledelse. I sin seneste stilling stod han i spidsen for opbygningen af et nyt forretningsområde for en international virksomhed, der opererer på det globale marked, og formåede at forøge såvel salgs- som distributionsafdelingen betydeligt. Nu er han udset til at fuldføre ambitionen om at udvide Connected Wind Services’ aktiviteter på det europæiske marked endnu mere.
Vækstmuligheder
- Jeg er meget stolt over at blive udpeget som ny leder af Connected Wind Services. Det er med stor anerkendelse og respekt for det arbejde, der hidtil er blevet udført af de dygtige medarbejdere i Connected Wind Service, at jeg ser frem til samarbejdet med mine nye kolleger, så vi sammen kan fuldføre den ambitiøse strategi, der er lagt. Jeg vil være garant for, at medarbejdernes fokus som altid vil være på vore kunders behov. For at sikre dette, vil vore medarbejdere altid være opdateret med de nødvendige kompetencer, så vi kan imødekomme forventningerne fra vore kunder. Det er vores fornemste opgave at forbedre vore kunders resultater, og det gør vi ved at tilbyde den bedste service og vedligehold samt at tilpasse vores ydelser, så de til hver en tid passer til de behov, vore kunder har. Sammen skal vi gribe de muligheder, der er for vækst, i tæt samarbejde med vore samarbejdspartnere og kunder, siger Felix Overbeck.
Stærke kompetencer
- Vi er glade for at Felix Overbeck har påtaget sig at lede vores stab hos Connected Wind Services ind i en ny epoke. Felix har bevist, at han kan skabe værdi indenfor flere forskellige brancher, og jeg er overbevist om, at vi med Felix Overbeck får en stærk leder, som vil føre Connected Wind Services igennem den nødvendige forandringsproces. I kraft af vore stærke kompetencer, kompetente medarbejdere og vores gode position på markedet, har vi i EnBW fuld tiltro til, at vi vil forøge vore markedsandele på det europæiske marked betragteligt, siger Wolfgang Eckert, bestyrelsesformand i Connected Wind Services.
Curriculum Vitae Felix Overbeck
Titel: CEO Connected Wind Services A/S
Erhvervserfaring:
- 2011 Senior Manager Commercial & Planning Support, Hill International, Inc.
- 2006 Senior Sales Manager, KOKI Technik Seating Systems,
- 2005 Vice President International Sales, Siemens VDO Automotive AG
- 1997 Head of Logistics, Mannesmann VDO Automotive AG
- 1996 Technical Consultant, Management Engineers
- 1994 Head of Order Processing (Wesel) and Head of Strategy (Berlin), Deutsche Babcock Energie und -Umwelttechnik
- 1990 Assistant of CTO, Michael Weinig AG
- 1988 Scientific Assistant, FIR Aachen
Uddannelse:
- 1985 Engineer's Degree. Field Of Study: Science of Mechanical Engineering/ Production Technologies. Grade Dipl.-Ing. RWTH Aachen University
- 1981 Bachelor's Degree Field Of Study Science of economics Grade Basic graduation (Vorexamen), RWTH Aachen University
Fakta om Connected Wind Services A/S
- Connected Wind Services er en af Europas førende uafhængige serviceudbydere indenfor vindmølleservice og -reparation
- CWS har rødder tilbage til 1987, og har sit domicil i Balle på Djursland
- Har afdelinger i Rantrum, Tyskland, og Falkenberg, Sverige
- 180 erfarne og kompetente medarbejdere
- Med fokus på den fulde livscyklus for vindmøller, har CWS et moderne værksted til renovering af vindmøllekomponenter, herunder MW gearkasser
- CWS er ejet af Energie Baden-Württemberg AG, EnBW
- EnBW er et af de største energiforsyningsselskaber i Tyskland og Europa
- Med en medarbejderstab på omtrent 20.000 og en årlig omsætning på 19,4 mia. Euro, forsyner EnBW flere millioner kunder med el, gas, vand og andre energirelaterede produkter.
Group Marketing
Connected Wind Services A/S